torsdag den 13. februar 2014

Dagbog - Mad fra Frøken Jensen


Hjerter i flødesovs og mange andre gode, gamle retter





Jeg har altid elsket Frøken Jensen.
Min mor brugte den flittigt, og jeg havde ikke forsøgt mig ret lang tid i køkkenet, før jeg fik den.
Det var ikke hjemme jeg lærte at lave mad, jeg er autodidakt og startede med stor madlyst og ingen viden om, hvordan man gjorde. Jeg kan stadig blive rød i kinderne ved tanken om nogle af de retter jeg har forsøgt at lave, men som var katastrofale- for ikke at nævne den gang jeg sammen med to venner lavede mørbradbøffer og hvor jeg faldt i svime over sovsen, indtil en af dem sagde: "Det er jo bare fløde kogt ind på panden!"
Flødesovs smager nu stadig OK, men ren fløde kogt i stegesmør er da lidt fadt. Så da bladet Mad og Gæster kom, lærte jeg sammen med tusinder af andre danskere at gøre mad mere rafineret. Mere om Mad og Gæster en anden gang.
Men den klassiske madlavning lærte jeg først af Frøken Jensen, og i mængden af madbøger er den stadig væsentlig. Enkel og ikke til at tage fejl af. Og følger man opskrifterne lykkes det altid (men er nogle gange lidt kedeligt).

Se eksempler på Frøken Jensen mad i menuen til højre..